Jeg er psykoterapeut. Jeg kan ikke diagnostisere. Det er jeg heller ikke interesseret i. Mange kommer til at identificere sig med sin diagnose og dermed leve den. Man ER ikke sin diagnose, men diagnosen er en beskrivelse af de symptomer man har, på det pågældende tidspunkt.
Jeg er optaget af hvem du er som person og hvad du bestræber dig på. Hvad er dine intentioner med det du gør.
Det er vigtigt at se på hvem man er som person og adskille diagnosen fra personen. Når diagnosen er eksternaliseret, hvem er man så.
De psykiske symptomer er ofte kommet gennem måder man har håndteret hændelser på. Det er helt almindeligt at man prøver at leve op til en familie kultur, et lands kultur, en samfundskultur og mange normer. Man kommer til at gå væk fra sin egen kerne for at passe ind. Det kan der være mange årsager til. Nogen gange ved man ikke at det er sket, og det kan være vanskeligt på egen hånd at finde tilbage til sin egen kerne, fordi det kan føles tomt og ensomt til at starte med.
Bag mange psykiske lidelser, ligger der ubearbejdede traumatiske hændelser.
Ligesom der kan være meget bøvl forbundet med at have en psykiske lidelse, kan deres børn også blive ramt ex. af et stort ansvar, stress, traumer, forkerthedsfølelse m.m.