Samtaler

Mærker du tristhed og bøvl med at få hverdagen til at fungere og livet til at blive overskueligt. I Psykoterapi med Bevægelse får du hjælp til at forløse oplevelser der begrænser dig i  at leve det liv du ønsker at leve, så du kan stå stærkt med din kraft og leve i overensstemmelse med dine værdier.

Jeg hjælper især med traumer, stress, selvværds- og identitetsproblemer og med at komme fri at uhensigtsmæssige mønstre. Jeg tilbyder samtaler til enkelt personer, par og familier.

Kontakt mig.- Når bevægelse er svær at skabe alene.

Et problem er et problem

Et problem er et problem, fordi der er noget andet man hellere vil.  Et problem kan vise sig ved indre ubehag, kropslige reaktioner og smerter og stærke følelser, der er svære at håndtere. 

Mange af de mennesker der kommer hos mig, henvender sig pga. :

  • lavt selvværd
  • utilstrækkelighed
  • håbløshed
  • skam
  • frygt eller angst
  • uværdighed
  • forkerthed
  • forvirret-hed
  • fysisk ubehag som ex. kvalme, svimmelhed, smerter, indre uro
  • ensomhed
  • sorg
  • vrede
  • forlade sig selv/ dissociation
  • dårlig nattesøvn
  • manglende koncentration
  • tankemylder
  • ikke at føle sig forstået og bekræftet
  • konflikter/ uenigheder
  • tristhed

Andre beskriver frustrationer over igen og igen at opdage at de er havnet i situationer, som de ellers gør alt for at blive fri af.  

Mange gange handler det om gamle erfaringer, vaner og mønstre som vi har udviklet over lang tid og som tidligere i livet har tjent et vigtigt formål. Disse mønstre kan sætte sig fast og blive ubevidste og automatiserede handlingsstrategier. Det der tidligere var hensigtsmæssigt for at vi kunne håndtere livet, kan senere i livet være forhindringer til at kunne udleve vores fulde potentiale, livskraft og glæde.  

 Det tærer på ens kræfter og overskud og på den måde opstår der et ønske om at der skal ske en forandring. Forandring kan være skræmmende, fortvivlende og smertefuldt at stå med alene.  I ønsket om forandring kan vi så let løbe ind i overbevisende eller devaluerende følelser og tanker, i illusioner, projektioner og kropslige reaktioner, der alt sammen kan sætte en kæp i hjulet, for den forandring du ønsker. 

Heldigvis er forandring ofte muligt,  men det kan det være vanskeligt selv at vide hvad der skal til for at skabe den forandring og hvor man skal starte. 

Læs her om:

Jeg kan hjælpe dig. 

 

Kontakt mig for at booke en samtale eller for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at blive klar over dine handlemønstre, følelser og tanker og støtter dig i den forandring du ønsker så du kan genfinde glæde, trivsel og handlekraft i dit liv.